Indhold: Jeg vil aldrig kunne sætte folderne på dine øjenlåg ; Støv ; Vi læsser stunder af på tidens knæ ; Et desuden slæber sig over sproget ; Det trækker, som fra et vindue ; Rummet er ikke smukkere med tiden ; Mørklægningsgardiner falder som postevand ; Jeg skutter mig ; Jeg står kun og mimer bagsiden af en blomme ; Du rækker mig hånden ; Måneskinnet i havet ; Du drømmer ikke om det, ilten jeg indånder knæler, diskret ; Tobakken kan spores i planternes stemmer ; Jeg overnatter hos natten ; Med let rystende hænder udhuler jeg solen og skriger grå hede ind i den ; To kirsebærtræer har vi afleveret for sent ; Din tå er en frase ; Navn ; Oversøiske håndled ; Blodomløb skærer åens pulsåre over og damper ud på ; Sommetider trækker vinden huden væk under dig ; Direkte adspurgt fosterskade ; Din sorg stumper ; Jeg løber op på gadens loft ; Med ærmerne smøget op over tidevinden ; Har du nu ; Jeg skriver som solen tæsker ned, det her minut er et hoved højere end ; Pigmenter så tynde som til en burka ; Det er ved at blive voldsomt presserende med det lys ; Det var klodens idé ; Hinkesten ; Introen til midsommeren er glemt ; Mennesket står dér og ranker ryggen som en nøgle, der ikke passer ; Et reb bygger videre på et gammelt eventyr ; Kilden sender ; Skriften skratter ; Parafrase over strofe VI i Le Bateau ivre ; Jeg skodder afstandene til alt som en cigaretstump ; Vi fletter hinandens skeletter som kranse af tusindfryd, river regnen ned fra årerne ; Mine skridt drøfter nye lyde med verdensplanet ; Sol er lys krøllet sammen (fordi det ikke duer) og smidt ind i dagen ; Jeg er verdens udstyr ; Du pakker drikkevand ud af noget verdenspapir, du havde slynget om det ; Mit blod er som plukket ; Hårtab ryster forfølgerne af sig ; Poeter ; Evigheden som tohjulet ; Plottet spiler op som øjne ; Det private rum falder som sne ; Lunger tvivler på luftens ; Jeg er et bryn, der daler ned gennem øjet