"Hvis bandet håbede, at producer Mark Ronson kunne skaffe dem et hit, bliver det dog skuffet. Det bedste bud er den groovy glamrockpastiche "The Way You Used to Be", hvor kaskader af elektriske guitarer sættes i spil, mens "Fortress" med sine syng-med-kvaliteter er et andet nemt håndterbart nummer. Men sangen virker ikke som helhed, og det er et gennemgående irritationsmoment, at numrene ikke fungerer fra begyndelse til slutning. Derfor kan man heller ikke slippe mistanken om, at Ronson kun har arbejdet med én del af en sang, mens sanger og guitarist Josh Homme har fedtet med resten"

"På »Villains« har amerikanerne fundet danseskoene frem og flirter med discobeats og et mere dansabelt udtryk. Her lyder Homme og kompagni generelt mere af 1970ernes new wave og glam end af den tunge stoner- og ørkenrock, som i sin tid var fundamentet for bandets lyd. Men samtidig klinger musikken umiskendeligt af Queens of the Stone Age. Ronson har lykkeligvis ikke dræbt gruppens boogierockede bid og skæve charme. Han har snarere accentueret en undertrykt side af deres musikalitet ... Akilleshælen er pladens midterparti, hvor en række svagere sange sætter festen på standby ... Disse skønhedsfejl ændrer dog ikke på det overordnede indtryk af, at »Villains« er en ganske varmblodet og veltunet skive, der står som bandets skarpeste i mere end et årti"

"Ikonisk rockband i ny glamrock-stil ... Det havde været interessant med en mere mærkbar påvirkning fra producer Mark Ronson og et større sammenstød af kontraster, men albummet brillerer med de glamrockede sange, især 'Hideaway', som lyder som en ode til David Bowies album 'Scary Monsters (And Super Creeps)' fra 1980"