"Courtney Barnett og Kurt Vile har indspillet et fælles album i Australien på ganske få studiedage. Det spontane præg er både charmen og en begrænsning ... To sangskrivere med et snurrigt impulsivt blik på verden, som lader munden løbe lunt, men egentlig helst udtrykker sig med guitaren ... Selv om der (...) er masser at fornøje sig med på Kurt Vile og Courtney Barnetts fælles udspil, bliver det i længden mere et gevaldig kvalificeret hyggealbum end den helt store slåen gnister. Niveauet fra forsmagen "Over Everything" bliver ikke holdt ... "Lotta Sea Lice" er blevet en elektrisk lejrbålsplade, hvor Vile og Barnett udveksler sange i tryllekredsens skær. Tophyggeligt, men mon ikke man kunne have presset hinanden ud i nye hjørner, hvis man ikke bare havde hængt ud med hinandens guitar, men rent faktisk havde skrevet nogle nye ambitiøse ting sammen? Det er måske for meget at forlange. "Over Everything" og "Let It Go" er en slags sangbrevveksling, men Kurt Vile beborsomsangskriver sit eget lille slacker-i-en-skurvogn-univers, som måske ikke er så let at få kreativ adgang til"

"Australske Barnett er blevet pænt hypet på baggrund af en række ep'er samt en enkelt lp, og hun viderefører fornemt arven fra 90'er-koryfæer som søstrene Kim og Kelly Deal (The Pixies, The Breeders, The Amps), Tanya Donelly fra Throwing Muses, tidlig Liz Phair og andre navne fra den tids alternative ende af rocken. Ultraamerikanske Vile er en myreflittig og pænt produktiv herre, der trådte sine barneplateausko i duoen The War On Drugs, som han dog forlod i 2008 for at koncentrere sig om en solokarriere ... Er man til velgjort musik så gammeldags som en fastnettelefon, slackerrock, som det kaldtes engang, fås det ikke meget mere tilbagelænet, men paradoksalt nok heller ikke mere overskudsagtigt og indtagende end på Lotta Sea Lice, hvor den gensidige inspiration Barnett og Vile imellem virkelig høres. Skiven vil næppe vinde de to aktører mange nye fans, men til gengæld med garanti fryde de allerede omvendte"