Jeg-fortælleren er en uhåndgribelig og utydelig størrelse, der flakker rundt uden sammenhæng i tid, rum eller handling. Han bevæger sig i løsrevne scenarier, fra barndommens land til overvejelser om døden, fra hoteller til pædofili og piskede æggeblommer. Hans identitet og fortælling er fragmenteret og grænseløs, og det gør værket interessant, mens det klare, smukke, nærmest poetiske sprog gør, at man ikke kan lægge bogen fra sig. Romanen udkom på svensk i 1979. Den markerer begyndelsen af 1980'erne og den postmodernistiske litteratur og er for længst kanoniseret som nyklassiker