Romanen er lige så vild som hovedpersonen: Den snor sig, afbryder sig selv, bider sig selv i halen. Forløbet åbnes med en jeg-fortæller, som betragter Natsangersken på et værtshus, hvor hun støt og stædigt drikker sig plørefuld; fortælleren væmmes men drages ind i hendes sfære. I resten af romanen er synsvinklen hos Natsangersken, og forløbet bliver en kakofoni af fx samtaler om tilværelsen og dens meningsløshed, erindringsglimt om barndom og ensomhed, absurde optrin, hallucinationer og refleksioner om døden, sex og kroppe som tiltrækker og frastøder. Sproget er smukt og overraskende, meget visuelt og dialogpræget. Fin læseoplevelse. Hører til i Ulla Ryums, f. 1937, tidlige forfatterskab. Godt efterord af Ida Marie Hede

Født 4-5-1937 på Frederiksberg. Efter lettere kaotisk skolegang på 7 forskellige skoler uddannet i hotelfaget. Arbejdet på turisthoteller i Skandinavien til 1964. Højskolelærer på Kunsthøjskolen i Hol...