Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Andreasen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Kombinationen af opfindsomt genbrug og naturmaterialer går igen i disse 65 rimeligt enkle ideer til juledekorationer. En opdeling i sværhedsgrader fra nem til tidskrævende gør det muligt at finde noget for både begynder og mere kreativt erfaren

Beskrivelse

Forfatteren er blomsterdekoratør og har udgivet to andre bøger efter helt samme koncept: Blomster til hverdag og fest, 2010 og Blomstrende bordpynt, 2011. Hver ide får mellem 1 og 2 sider, der mest består af fotos. Tekst udgøres af sværhedsgrad, en materialeliste og en kort vejledning. Pynten er for det meste holdt i traditionelle julefarver i rødt, hvidt og grønt. Naturmaterialerne er derimod lidt utraditionelle som orkideer og allehånde bøjelige grene. Man skal nok være bidt af genbrugstanken for at synes om dekorationer i gamle skøjter, kagekasser og sågar i en termokande. Er man det, er der fin inspiration at hente

Sammenligning

I mængden af juleidebøger skiller denne sig ud for sin genbrugstanke, sin brug af orkideer og det store antal ideer i komprimeret form

Samlet konklusion

Her er juleinspiration at hente for alle, der har lyst til at kombinere stearinlys, orkideer, andre naturmaterialer og genbrugsting