Lektørudtalelse

Forfatter: Malene Møller Larsen

Kort om bogen

"Julehjem med loppefund" er en stemningsfuld inspirationsbog til dem, der interesserer sig for at indrette deres hjem i nordisk stil med genbrug og naturmaterialer

Beskrivelse

Rikke Larsen udgør, sammen med sin mor, Honning og Flora. De arbejder med boligindretning, blomster, ideudvikling, boligartikler, tv samt skriver bøger. I bogen præsenterer de fire forskellige boliger, som de indretter i en særlig fransk/dansk landstil. Alle boligerne har det tilfælles, at der er en kreativ ånd, og at personerne holder af at indrette sig med gamle ting. Forfatterne deler desuden ud af tips til indretning, DIY genbrugsideer og juleopskrifter. Bogen er illustreret med en lang række farvefotos

Vurdering

Lækker juleindretningsbog som rammer tidens trend med genbrug. Bogen har et smukt layout og de mange detaljer er flot indfanget af fotograf Tia Borgsmidts mange farvefotos. Bogen rummer masser af inspiration til hjemmet, hvis du kan lide at sammensætte brugte ting fra loppemarked med egne "gamle minder". Fin billed/bladrebog

Andre bøger om samme emne

Bogens layout og design ligner Honning og Floras tidligere udgivelser, som Nordisk genbrugsstil og Genbrug - under åben himmel. Sif Meincke arbejder også med boligindretning i sin bog Lykken er - traditioner og kreative stunder, og med livsstil og DIY projekter