Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Ellens mor er en fe og kan trylle. Men det er en hemmelighed og hun er heller ikke ret god til det. Faktisk ender det tit i nogle sjove katastrofer. Højtlæsning fra 6 år og til gode læsere fra 8-10 år

Beskrivelse

Alle kvinderne i Ellens familie bliver feer, når de er voksne. Ellens mors telefon kan laves om til en computertryllestav og så skal man bare trykke nogle koder for at kunne trylle. Problemet er bare, at hun altid får gjort det helt forkert. Så står der pludselig en ko midt i køkkenet eller også vil gulvskrubben hellere lege end gøre rent. Ellen går i klasse med den overlegne Zoe, som bor lige ved siden af. Det kunne nu være rart, hvis mors tryllerier virkede og kunne gøre Zoe bare lidt misundelig. Her er 4 små historier om Ellen og hendes fe-mor. Bagerst i bogen er der opgaver og en opskrift på, hvordan man laver muffins uden trylleri

Vurdering

Sød og sjov ny serie fra den kendte forfatter Sophie Kinsella, som bl.a. har skrevet Shopaholic-bøgerne. Der er sjove stregtegninger på mange af siderne, hvilket sætter billeder på de mange sjove optrin. Den indbydende forside og hardback-indbindingen indbyder til læsning og hygge både sammen med mor eller alene. Der er planlagt flere bind i serien

Andre bøger om samme emne

I Harriet Muncasters skønne fe-serie, som starter med Isadora Moon går i skole, er fokus på datterens egne udfordringer med trylleri