Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Hvilke øgler kan gå på vandet? Hvorfor slikker nogle øgler deres øjne? Hvordan skifter de hud? Dette og meget andet kan du læse om her. For 8-10-årige

Beskrivelse

Serien "Små fakta" har her en introduktion til øgler, der fortæller mange grundlæggende ting, der kendetegner dyregruppen. Øgler er afhængige af temperaturen. De er gode til at beskytte sig, enten ved at kunne skifte farve efter de omgivelser, de er i, eller de har en pigget hud, som gør, at andre dyr ikke æder dem. Føde, levesteder og formering er andre emner i bogen. Der er indholdsfortegnelse og bagest stikordsregister samt kort resume af bogens indhold. Desuden er der enkelte henvisninger til andre materialer. Sproget har sværhedsgraden lix 16

Vurdering

De flotte fotos er med til at gøre denne bog spændende for naturinteresserede begynderlæsere

Andre bøger om samme emne

 Øgler og Øgler af O'Shea, som er de to henvisninger i bogen, er begge sværere end denne titel. Ellers forbindes øgler mest med dinosaurer