Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Sød hæklebog med massevis af hæklede nisser til at lave et helt nisselandskab. Både for begyndere og øvede hæklere

Beskrivelse

Indledningsvis er et afsnit om materialer, om forkortelser og generel information, som er nyttigt at vide før man går i gang. Herefter følger selve opskrifterne. Ved alle opskrifter er dele af nissen, krop, hoved osv., hver for sig. Ved hver del står der hvilke materialer man skal bruge. Undervejs er der diagrammer som viser enkeltdele af arbejdet samt forklarende fotos. Ved alle opskrifter er der et helsides farvefoto af det færdige arbejde. Ud over selve nisserne er der også opskrifter på tilbehør, som tøj, risengrød, slæde, lanterne, snebolde, mus osv

Vurdering

Det er en rigtig fin og hyggelig hæklebog og man kommer helt i julestemning af, at kigge de mange opskrifter igennem. Især alle opskrifterne på små tilbehørsting er virkelig søde og vil fuldende nisselandskabet og sprede julestemning i stuen

Andre bøger om samme emne

Andre julehæklebøger er fx Hæklede nissedukker med massevis af nisser og Hæklet julepynt med en smule nisser og en masse tilbehør