Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Hun ser tilbage på det år på kostskolen, hvor hun mødte den elegante og fjerne Frédérique og den muntre Micheline. Roman om et isoleret liv og unge pigers indbyrdes forhold. Til læsere af god litteratur og til læsekredse

Beskrivelse

Som 14-årig bliver hun elev på kostskolen Bausler Institut i Schweiztiske Appenzells dødlignende idyl. Fra hun var 8 år har hun været på andre kostskoler. Hendes skilte forældre er både mentalt og fysisk langt væk. Hun holder sommerferie med sin far på hoteller og fra Brasilien kommer der påbud fra hendes mor. Den tilsyneladende perfekte Frédérique, kommer til skolen med erfaringer i livet udenfor. Hårdt presset vil den 14-årige fortæller måske indrømme, at hun er forelsket i Frédérique. De indleder et kysk og overspændt venskab. Hun møder hende igen, tilfældigt. Den semi-selvbiografiske gennembrudsroman er schweizisk/italienske Fleur Jaeggys (1940-) 4. fra 1989, og hendes første på dansk

Vurdering

Jaeggys skrivestil er hård og raffineret. Den krystal-hårde og isnende prosa indrammer på blændende vis den sørgmodige og dødlignende stemning af tomhed, tab og død, som hovedpersonen genoplever. God oversættelse af Majse Aymo-Boot

Andre bøger om samme emne

En anden klassiker om kostskolepiger er Antonia Whites Frost i maj. Små hænder er en god psykologisk roman om små pigers indbyrdes forhold på et børnehjem