Lektørudtalelse

Forfatter: Martin Minka Jensen

Kort om bogen

Roman om en privat familietragedie, der kredser om tabet af en slægtsgård og konkurs. Samtidig en roman om forskellen mellem land og by gennem 50 år. For læsere af formeksperimenterende romaner

Beskrivelse

Romanen tager afsæt i Hans Otto Jørgensens bror og svigerindes konkurs med deres slægtsgård i 2016. Den beskriver brorens nedtur og tragedie, samtidig med at den omhandler familiens identitetstab. Gården har været i slægtens eje i 150 år og er flere generationers livsværk. På den måde danner den særlige tilknytning til jord og ejendom, afsæt for bogens andet hovedfokus, nemlig afstanden mellem land og by de sidste 50 år. Her beskrives hvordan det traditionelle familielandbrug, centreret omkring forfatterens egen familie, ændres og erstattes af industrilandbrug. Derfor ændres byens befolknings familiære tilknytning til landet også. Tilknytningen er stort set ved at forsvinde, så forfatteren bruger romanen som afsæt til at beskrive, hvad han kalder en øko-fascisme i byerne. Teksten er inddelt i små kapitler og skiftende fokus, på samme måde som et skuespil

Vurdering

Velskrevet og nytænkende roman. Fokus omkring afstanden mellem land og by, samt overgangen fra familielandbrug til industribrug, giver et historisk og udviklingsperspektiv på historien. Fokus på bybefolkningens manglende tilknytning til landbruget, taler ind i en aktuel kulturel og politisk dagsorden

Andre bøger om samme emne

 Det Danmark du kender kredser om samme evne, men i en mere traditionel romanform