Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Fredslund-Hansen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Her er godt nyt for dem, der gav sig i kast med Ole Langes: Den hvide elefant (86/52). Reserveløjtnant Andreas du Piessis de Richelieu tog til Siam i 1875.1 løbet af de næste 25 år avanceredehan til admiral og marineminister. Han fik straks et tillidsfuldt forhold til kongehuset og gøder dermed jorden for mange danskes virksomhed i landet, blandt andre H.N. Andersen. Mellem demudviklede sig et nært samarbejde. Citater fra brevveksling kaster skarpe lys på deres virksomhed, som nok tjente Siams interesser, men også medførte egen fremgang. Dette knytter sig fint til OleLanges beretning. Hjemme skiltes deres veje, (og dermed emnet for bøgerne). Richelieu arbejdede aktivt i bl.a. DFDS, B&W og Landsting. Omstændigheder omkring Landmandsbankens krak gjorde dem tilfjender. Der ligger et omfattende kildemateriale bag, og herfra citeres flittigt og rammende, ofte meget morsomt. Der er også bid i kommentarerne, så det er underholdende læsning, men først ogfremmest sagligt. Man får etalsidigt og nuanceret indblik i oversøisk koloni- og handelspolitik, og specielt i Europas klemme på Siam. Det er flot historieskrivning. Kildehenvisninger ogpersonregister afslutter bogen