Lektørudtalelse

Forfatter: Maja Ellegaard-Petersen

Kort om bogen

Hvis du er til James Bond film, og interesserer dig for seriens udvikling, og hvordan de forskellige film afspejler deres samtid, er dette en bog for dig

Beskrivelse

Bogen er en gennemgang af 007's udvikling, og de forskellige skuespillertyper, der har portrætteret ham. De vigtigste skurke sættes i forhold til samtidens problemer, og især de danske bidrag skildres. Bogen er skrevet af filmanmelder Jacob Wendt Jensen, der har været med bag kulisserne, da den seneste film blev optaget

Vurdering

Vi er i den lette ende af faglitteraturen, men bogen er velskrevet, og den udforsker og fortolker på ganske god vis tilblivelsen og arven efter de forskellige James Bond film. Der gives en grundig beskrivelse af studierne, hvor de fleste scener i filmene er optaget, og der afsløres detaljer om det nyeste skud på stammen: "Spectre". Indeholder flotte helsides billeder - især fra de tidlige film. Det er en bog for de nysgerrige og for nyere fans

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har i 2012 skrevet bogen Agent 007 - de danske forbindelser. De to bøger minder en del om hinanden. Nogle af kapitlerne hedder endda det samme. Dog er der i bogen fra 2012 fokuseret mere på danske medvirkende