Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Slægtsroman med udgangspunkt i Olriks cafe i København, hvor den velhavende Henrik har sin gang, mens han forsøger, at finde sandheden om sin familie. Familie og slægtsromanlæserne vil få en god læseoplevelse med en mandlig hovedperson

Beskrivelse

Henrik lever det stille liv i København. Efter at have arvet en masse penge fra sin far, behøver han ikke noget job og tilbringer det meste af tiden på Olriks cafe. Om aftenen skriver han om sit liv og forsøger, at finde indtil kernen i sin families historie. Faren døde da Henrik var 6 år gammel og efterlod sig et testamente med udførlige anvisninger på, hvordan Henrik skulle leve livet. Moren har gjort alt for at modarbejde farens plan. Og de andre familiemedlemmer rummer måske også flere lag og hemmeligheder end Henrik kender til

Vurdering

Det er en fin slægtshistorie og debutbog som Jan Monrad Møller har skrevet. Fortælletempoet er langsomt og der dvæles ved mange detaljer og sansninger i Henrik og hans families liv. Ud over nutidshistorien og tilbageblik på familiens liv, er der også nuancerede betragtninger om bl.a kunst, venskab og kærlighed

Andre bøger om samme emne

I nogle afsnit kan bogen godt minde om Jens Christian Grøndahl i sine meget tætte beskrivelser af Henriks følelsesliv. I beskrivelserne af venskabet mellem vennen William og Henrik kom jeg til at tænke på Krat af Christian Jungersen