Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Anja Andersens udviklingshistorie fra succesfuld og temperamentsfuld håndboldspiller til et søgende menneske på jagt efter forsoning og afklarethed til sine omgivelser. For alle sportsinteresserede, men også for læsere med interesse for personlig vækst

Beskrivelse

Gennem sin barn- og ungdom kæmpede Anja Andersen med et hidsigt temperament og et anstrengt forhold til sin far og andre autoriteter. De fleste husker hendes sammenstød med Ulrik Wilbek. I tilbageblik fortæller hun ærligt om opvæksten, privatlivet og håndboldkarrieren med dens mange op og nedture. I anden halvdel af bogen er der fokus på den personlige udvikling, da hun gør op med sine uønskede handlemønstre. Gennem hele bogen går ønsket om, at være sig selv og kærligheden til legen i håndbolden og livet

Vurdering

Det er en stærk, ærlig og vedkommende bog om Anja Andersens sjælelige udvikling. Hun viser nye sider af sig selv, og man bliver klogere på mennesket bag den håndboldspiller, alle har en mening om. En sportsbiografi med meget på hjerte. Ja, faktisk så meget, at den tangerer en selvudviklingsbog

Andre bøger om samme emne

I forhold til Mit håb om frihed er det en mere afklaret Anja Andersen læseren møder og bogen føjer dermed flere kapitler til historien om "Danmarks bedste håndboldspiller" gennem tiderne