Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

For håndboldinteresserede er her skønne gensyn med de danske "Jernladies". 10 portrætter af profiler fra dansk kvindehåndbolds storhedstid, fx Susanne Munk Lauritsen, Anne Dorthe Tanderup, Camilla Andersen og Anja Andersen

Beskrivelse

"I denne bog har jeg udvalgt ti profiler, som har efterladt et lidt mere markant indtryk i min hukommelse." Sådan skriver Susanne Horsdal i sin portrætbog. Bogen genopfrisker både de store søde sejre, de sure nederlag ,og de uundgåelige konflikter. Bogens omdrejningspunkt er de 10 portrætter. De udvalgte profiler er Susanne Munk Lauritsen, Anne Dorthe Tandrup, Tonje Kjærgaard, Anette Hoffmann, Katrine fruelund, Mette Vestergaard, Camilla Andersen, Tina Bøttzau, Janne Kolling og Anja Andersen. Om målmanden Susanne Munk Lauritsen står der fx "Forberedt til fingerspidserne", om Anne Dorthe Tandrup er ordlyden fx "Få år på toppen - et helt liv som sportsinvalid" og om Anja Andersen, der i 1997 blev kåret som "verdens bedste håndboldspiller" skriver forfatteren bl.a. kort og godt "Eneren". Om de danske kvindelige håndboldspiller dengang fortæller bogen: "De vandt, de begejstrede, og de begravede endegyldigt klicheen om, at livet er for kort til kvindehåndbold." Susanne Horsdal er journalist og forfatter

Vurdering

Velskrevne portrætter om det at være topidrætskvinde på godt og på ondt

Andre bøger om samme emne

De danske jernladies er fx også med i Guldalderen og Bolsjedrenge og jernhårde ladies