Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Selma har tænkt på Esmeralda siden sommerlejren. Hvorfor fik hun dog ikke hendes nummer, hvorfor sagde hun ikke noget til hende inden de tog afsted? Letlæst ungdomsbog, der passer til læsere af fodbold og kærlighed. For 11-14 år

Beskrivelse

Selma har været på sommerlejr, hun har grinet og leget vandkrig, sejlet i kano og grillet pølser og så har hun mødt Esmeralda som også var i lejren, Esmeralda med de mosgrønne øjne. Selma er vild med fodbold. Hun har spillet i Bjørnenes fodboldklub i 6 år, hun er klubbens bedste målmand og helt klar til sæsonens første fodboldkamp. Ind på banen løber Esmeralda, eller Essi som de andre kalder hende, hun er angriber og 100% opsat på at vinde og det eneste, der stopper hende er Selma og hendes handsker. Kampen bølger frem og tilbage, Selma er Bjørnenes målmand, Essi er modstandernes angriber og så er der suget i maven, der fortæller Selma at hun måske er mere end det. Men tør hun at bede om Esmeraldas nummer, når kampen er slut og hun har taget hvert eneste mål? Forfatteren har skrevet bøgerne om Amina fx Løb, Amina!, der er for lidt mindre børn

Vurdering

Letlæst lille hverdagsfortælling om den første rigtige forelskelse, piger og fodbold. Bogen beskriver nænsomt Selmas uro og tanker og det er nemt at identificere sig med dilemmaet om sejr vs kærlighed

Andre bøger om samme emne

 Vild med Sofie :'( handler også om at blive forelsket i en af sit eget køn