Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Efter brud med kæresten forsvinder den 25-årige mandlige hovedperson David ind i en dunkel verden af natteture, stoffer og alkohol. I tre dage driver han traumatiseret rundt efter en mening med tilværelsen. For især yngre voksne mandlige læsere som søger en aktuel skildring af ungdom, eksistens og rodløshed

Beskrivelse

Historien er baseret på forfatter Martin Ellermanns egne oplevelser i det dunkle natteliv hvor fortrængning og bedøvelse er dominerende kræfter. Læseren møder jeg-fortælleren David som kommer hjem fra festival med en rose til kæresten. Men Laura stopper brat forholdet og David, som mister sit fundament, kommer i sit livs første alvorlige krise. David begiver sig på en tour de force ud i nattelivet på jagt efter rusen, hvor han især søger andre skadede eksistenser, "Natten skal forsætte. Den må aldrig dø", som der står skrevet i romanen. Martin Ellermann (f. 1978), som bl.a. har studeret journalistik og filosofi, debuterer som romanforfatter med denne bog

Vurdering

Der findes mange nyere romaner om den moderne "rodløse unge mand" herunder bl.a. Tilt, Hele byen ved det og Nærmere Elin

Andre bøger om samme emne

Intens roman om kærestesorg, at være ung, føle savn, forladthed eller mangel på mening. Meget velskrevet med gode dialoger. Fin roman at anbefale til det unge voksne segment