Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth

Kort om bogen

Tragikomisk fortælling om eksilrusseren Timofey Pnin, der i 1950'erne underviser på et amerikansk provinsuniversitet. Den nyoversatte roman er pragtfuld læsning for yndere af klassikere

Beskrivelse

Pnin er en aparte person, der lever alene og til leje hos forskellige udlejere i den fiktive by Waindell. Han underviser nogle få elever i russisk kultur og litteratur, har svært ved det engelske sprog og bliver gjort til grin af både studerende og kolleger. I korte tilbageblik fortælles om hans opvækst i St. Petersborg i et jødisk, akademisk miljø, flugten fra den russiske revolution og senere fra Paris til USA i 1940. Hans ægteskab er kortvarigt, men kærligheden til ekskonen vedbliver. Romanen udkom i 1957 og på dansk i 1964, Pnin

Vurdering

En hjerteskærende roman med psykologisk dybde, der delvis bygger på selvbiografisk stof, og som stadig er vedkommende. Romanens fortælletekniske greb virker meget nutidigt. Sproget er noget helt særligt. Det er ikke helt let tilgængeligt, men fyldt med humoristiske og malende beskrivelser. "Pnin" er den vigtigste roman i Nabokovs forfatterskab efter Lolita (Ved Claus Bech)

Andre bøger om samme emne

Oversættelsen i denne udgave er til et mere nutidigt dansk, og bogen fremstår med større typografi og et tiltalende layout. Som campusroman kan den minde om Stoner og som migrantfortælling om David Levinskys nye verden, men Nabokov har sin egen helt specielle stil