Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Christian er 35, CTO i en succesfuld virksomhed, nyskilt, single og trængende! Christian går målrettet efter det perfekte liv, men hvordan ved man egentlig hvornår man er der? For samfundssatiriske læsere og læsere af noveller og kortromaner

Beskrivelse

Christian har en rigtig kussemagnet af en lejlighed, han ser godt ud, er intelligent, sjov og i det hele taget lidt af et catch. Hans søvnige ægteskab er heldigvis long gone og nu er der dømt frihed og fisseparty for alle pengene. Christian vil gerne igennem rigtig mange typer; sorte, brune, kridhvide, små nips og amazoner. Han vil gerne kneppe hele verden - også øerne. Men det er som om de store ambitioner er svære at opfylde, og de der damer, er jo slet ikke til at finde hoved og hale i. Heldigvis er der nogle viljestærke kvinder, der kan sætte kursen for Christians kaotiske tilværelse og give hans liv de ståsteder han ikke selv formår at holde fast i. Første del af trilogi

Vurdering

Kort, satirisk gendigtning af Kierkegaards Gentagelsen - gentagelsen som forfatteren selv beskriver som Kierkegaard-fanfiktion. Beskrivelsen af den ret identitetsløse Christian og hans evige stræben efter det perfekte liv er sort og sjov og bogen vil fungere godt på gymnasiale uddannelser til en diskussion af identitet, lykke og Kierkegaard

Andre bøger om samme emne

Ikke direkte sammenlignelig, men Manden der faldt af cyklen og vågnede i paradis er også humoristisk samfundssatire med kant