Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Poetisk roman i fire dele om uledsagede flygtningebørns farefulde rejse til USA kombineret med en amerikansk børnefamilies egen rejse rundt i selvsamme område. For den litterært interesserede læser

Beskrivelse

Eksperimenterende roman, der følger en rejse foretaget af et par og deres to sammenbragte børn. Det er en jeg-fortælling, der skifter mellem moren og hendes bonussøn. Alt imens familien selv er på rejse, følger moren de mange illegale immigrantbørn, der hvert år rejser helt alene til USA. Familiens rejse bliver på én gang en dokumentation af amerikanske deportationer af flygtningebørn samt en almenmenneskelig fortælling, hvor det at være barn og på rejse med sin familie flettes ind i historien om, hvilke forhold børn, der flygter alene, lever under

Vurdering

Bogen er genialt opbygget og meget eksperimenterende. Den todelte opbygning mellem mor og bonussøn er velfungerende og skærper historien. Der indgår mange litterære referencer, og bogen kræver en del af sin læser. En meget anderledes og intellektuel tilgang til det at være flygtning og barn. Ensomhed og angst kryber ind i læseren

Andre bøger om samme emne

Den prisvindende, danske roman Hjem omhandler også flygtningebørn