Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Guldager Rasmussen

Kort om bogen

I hårdt vintervejr er en mand på vej fra Nordirland til Sunderland for at hente sin søn hjem på juleferie. Undervejs tænker han på sin anden søn, som både har voldt ham smerte og skyld. Nu er det tid til at komme overens med fortiden. En roman, der vil tiltale et bredt publikum af begge køn

Beskrivelse

Tom, der er fotograf, begiver sig ud på en farefuld færd for at hente sin og konens søn, Luke, hjem på juleferie. Drengen er syg, og vintervejret har lukket lufthavnene, men hjem skal han. På vejen fra Nordirland til Sunderland, hvor Luke studerer, hjemsøges Tom af minder og tanker om en anden søn, Daniel, som ikke er her længere. Langsomt afdækkes det, hvad der er sket. Forfatteren har lavet en playliste til bogen på bit.ly/jd102. Ydermere findes der en fotoserie på bit.ly/jd103, der også understøtter romanen. Bogen er kåret til Irish Times' Book of the Year og er forfatterens fjerde bog på dansk

Vurdering

I samme eftertænksomme og efterrationaliserende tone, som man ser hos fx Julian Barnes, afsløres det gradvist, hvad der er sket med sønnen Daniel. Som læser gribes man lynhurtigt af historien om dels en søn, der skal hentes hjem til jul, og dels en søn, der har voldt sine forældre smerte. På hvilken måde afsløres først mod slut, og spændingsmomentet er intakt hele vejen

Andre bøger om samme emne

 Københavns mysterier af Benn Q. Holm handler også om tabet af en søn, mens Også et liv af Lis Bernth beskriver forældres magtesløshed overfor et barns stofmisbrug