Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

Ebba og Karl har været gift i 46 år. Nu er det vinter og bidende koldt og byen er svøbt i sort is på vejene, der gør det umuligt for dem at komme ud. Kulden fra gaden sniger sig ind i lejligheden og ind i deres parforhold. For dem der holder af satiriske skildringer af relationer

Beskrivelse

Ebba og Karl har været gift i næsten 50 år. De har børn og børnebørn og bor i en mindre lejlighed i Oslo. Det er vinter og grundet den sorte is kan det ældre par ikke komme ud af lejligheden. Dagene går og der er ikke mere kaffe og køleskabet er snart tomt. I flere dage har de kun hinanden. Ebba og Karl har et særligt ægteskab, der kører op og ned. De elsker hinanden, begærer hinanden og taler med hinanden. Men de skændes også og bebrejder hinanden for hændelser i fortiden. Og særligt i løbet af disse vinterdage bliver fortidens spøgelser igen levende og de stilles overfor spørgsmålet, hvad kærlighed egentlig er værd

Vurdering

En rigtig god roman om et ægteskab på godt og ondt og om relationer mennesker imellem. Det er nærmest som et kammerspil, hvor det langsomt afdækkes hvad hovedpersonerne har gjort mod hinanden igennem deres relation. Forfatteren er eminent til at få skrevet stemninger frem, så man kan mærke det helt ned i maven

Andre bøger om samme emne

Helene Uri har tidligere udgivet Engel af nylon og Fordi jeg elsker dig, der begge ser på hvad der sker i de tætte relationer. Lotte Kirkeby Hansen er en anden forfatter der også beskæftiger sig med relationer