Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

"Hvad fanden var det, der skete? Har han virkelig lige mødt sit kvindelige modstykke?". Her kommer 2. del af fantasy-serien "Dæmonerne fra dybet", om kærlighed og magtkampe. Henvender sig især til yngre kvinder, der kan lide erotisk fantasy

Beskrivelse

Den smukke, men desværre også kræftramte Freja, må beskytte sin 11-årige niece Monique for enhver pris. Monique har særlige evner, og myndighederne vil lave forsøg på hende. For at sikre Monique og hendes fremtid, er Freja nødt til at opsøge de dæmonbesatte krigere, og få én af dem til at tro, at hun er hans mage. Hun tiltrækker snart den lækre, men iskolde, dæmonbesatte Arzuz. Men kan den følelsesforskrækkede Arzuz og den smukke, men sygdomsramte Freja, undlade at forelske sig i hinanden? Pernille Kim Vørs har senest udgivet den erotiske roman Forblændet

Vurdering

Dette er en udmærket og underholdende dark fantasy roman, som formidler historien om kærligheden mellem en dødelig kvinde og en dæmonbesat, iskold og følelsesforskrækket mand. En stor del af bogen indeholder erotiske scener og blodige kampe som er fint beskrevet. Desværre er romanen ikke sprogligt i top, hvilket kan genere læseoplevelsen. Coveret er smukt og iøjnefaldende, og skal nok tiltrække læsere

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at sammenligne med dark fantasy serien "The black dagger brotherhood", her kan fx nævnes Sorgens dyb, som også baseres på kærlighedsforhold mellem overnaturlige væsener og mennesker