Lektørudtalelse

Forfatter: Sanna Stagaard Gade

Kort om bogen

Otte noveller om almindelige mennesker og nogle skæbnesvangre møder, der vil ændre deres liv. Gode til guidet fælleslæsning, men også til novellelæsere og læsere af ny dansk litteratur

Beskrivelse

Otte fortællinger om mennesker, der ofte er på vej ud af den forkerte vej. Fælles for novellerne er et møde, der påvirker den vej, de tager. Novellerne foregår over hele verden. I "Panamas vulkaner" er vi i Sydamerika, hvor Louís tænker på den unge kvinde, han kørte på hospitalet. "På vej til skoven" foregår i Danmark, hvor Louise bliver kørt til det lokale diskotek af sin chef, og den lidt længere novelle "Hunden" foregår i Tyskland, hvor en kørende sælgers bil bryder sammen midt i en skov. En sær familie tager ham ind og lader ham bo hos dem, indtil han kan få sin bil repareret. Novellesamlingen er forfatterens debut

Vurdering

Velskrevne og helstøbte noveller om for det meste tilfældige, mens oftest skæbnesvangre møder. Det er er hverdagen vendt lidt på hovedet. Der løber en dyster og uhyggelig stemning i historierne, og de ellers så hverdagsagtige personer i historierne, viser sig ofte at bære på en mørk side. Fortællingerne er dragende og holder godt fast i læserens opmærksomhed

Andre bøger om samme emne

Af nyere danske novellesamlinger med en lidt mørkere stemning findes bl.a. Livet er bedre end ingenting og andre noveller og Statister