Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Amerikanske Trixie er faldet for en tilrejsende engelsk musiker og har tænkt sig at følge ham til verdens ende. Men hendes bekymrede forældre, er bange for, at hun vil opleve samme store sorg, som fik dem til at forlade England for mange år siden. Romantisk familiehistorie for alle fans af kærlighedsromaner

Beskrivelse

På en lille amerikansk ø gør Trixie Valentine oprør, som mange andre unge i 1970'ernes USA. Hun kaster sig ud i en hed affære med den engelske musiker Jasper. Da hans bror dør, bliver Jasper dog nødt til at vende tilbage til England. Som den nu ældste søn forventes han, at leve op til den adelige titel og drive familiens gods videre. Trixies hjerte er knust. Hendes mor, Grace, forstår hende bedre, end hun kan forestille sig. Grace var nemlig igennem nøjagtigt det samme, da hun voksede op som biavlerens datter ved et stort gods i 1930'ernes England. Uanset, hvor meget det piner både Grace og ægtemanden Freddie, bliver det også en anledning til at få fortidens hemmeligheder gravet frem

Vurdering

Sød kærlighedsroman, som fortæller en slægtshistorie om ulykkelig kærlighed og store klasseskel omkring den engelske adel. Hyggelig underholdning uden de store dikkedarer

Andre bøger om samme emne

Vil også vække lykke hos fans af Lucinda Riley. Sue Moorcrofts En sommer i Italien kan bestemt også anbefales