Lektørudtalelse
Kort om bogen
I en blanding af essay og debatbog reflekterer Carsten Jensen på fremragende og meget personlig vis over en række store emner som sorgens væsen, isolation og menneskehedens fremtid. For fans af forfatteren eller læsere interesserede i sorg/tab
Beskrivelse
I februar 2020 døde Carsten Jensens 25-årige stedsøn, klimaaktivisten Raphaël Coleman. Dødsfaldet kom som et chok og sammen med den efterfølgende coronapandemi, fik det forfatteren til at tage hverdagens selvfølgelighed op til revision. Det resulterede i nærværende udgivelse, som er en blanding af essay, dagbog og debatbog. I essayistisk og meget personlig form reflekterer Jensen over sorg og det at miste, men kommer også ind på mere politiske emner som flygtningekrisen, Trump og miljøproblemer. Cirka en tredjedel af bogen består at let redigerede opslag fra hans Facebookside, som er skrevet under nedlukningen marts-august 2020
Vurdering
Carsten Jensen er en person, som deler vandene, og nærværende udgivelse vil nok ikke ændre dette. Jensen er bedst, når han på rørende og personlig vis sætter ord på sorg og det at miste - det er fremragende og skrevet med stor inderlighed. Når debattøren Jensen skriver om verdens klimaproblemer, vil nogle læsere nok falde fra, men det ændrer ikke på, at der er tale om en uhyre velskrevet og tankevækkende udgivelse
Andre bøger om samme emne
Andre personlige bøger om sorgens væsen er fx Lone Franks Størst af alt og Naja Marie Aidts Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage