Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

En herlig, anderledes julefortælling med den dejligt politisk ukorrekte nisse, der så gerne vil være berømt og sove i silkelagner. Til oplæsning fra ca. 7 år

Beskrivelse

Nissen bor i en vaskekælder langt ude på landet. Det er der egentlig ikke noget galt med, men han længes nu efter at opleve den store by, at blive en berømt nisse og sove i silkelagner, ligesom han har set på tv. Nissen drager afsted, men ender i et bur i zoologisk have. Det var ikke sådan han drømte om at blive berømt. Det lykkes ham dog at stikke af sammen med alle de andre dyr fra zoo, og sammen fejrer de en herlig jul

Vurdering

Et herligt anderledes juleeventyr, der stadig holder, selvom det efterhånden har nogle år på bagen. At længes efter noget andet, end det man har, er et eviggyldigt emne og krydret med Kim Fupz Aakesons skæve humor og indbydende fortællestil, er her lagt op til en hyggestund med højtlæsning

Andre bøger om samme emne

 Nissen der ville være berømt udkom første gang i 1985. Denne udgave har fået ny illustrator, hvilket giver bogen et løft og et mere moderne udtryk. Kan man godt lide de lidt skæve julefortællinger, er Aakesons En julehistorie - og så alligevel ikke oplagt at kaste sig over