Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Kom med til DDR, i tiden før murens fald, i denne knugende og bevægende roman, hvor hovedpersonens livsskæbne spejler sig i det totalitære Østtysklands historie. For dig som har mod på en anderledes og berigende roman

Beskrivelse

Konstantin Boggosch fødes i Østtyskland, omkring 2. verdenskrigs afslutning, som et såkaldt "lykkebarn". Fra sin trygge plads i sin mors mave redder han hende fra overgreb fra russiske officerer, da de lader hende slippe som højgravid. Handlingen starter med en aldrende og resignerende Konstantin, som nu er pensioneret gymnasierektor. En avis vil skrive om hans ualmindelige liv og han tænker: "Der er simpelt ikke noget i mit liv, der er værd at fortælle om. Ingenting." Men alligevel fortæller romanen om en ualmindelig mands liv, som spejler sig i 60 år af Tysklands historie. Konstantin kæmper hele sit liv for at gøre sig fri af sin fortid, hvor faderen er dømt nazistisk krigsforbryder, men hverken navneskifte eller en tur i fremmedlegionen gør ham helt fri. Et spørgsmål romanen stiller, er om det overhovedet er muligt for et individ eller for et helt land at undslippe fortiden? Christoph Hein har bl.a. også skrevet I hans tidlige barndom en have

Vurdering

Fremragende roman, som yderst interessant spejler Tysklands historie i en mands livsforløb, og som vækker tanker om kampen for at undslippe fortidens spøgelser

Andre bøger om samme emne

Sammenlignelige østtyske forfattere er Stefan Heym og Christa Wolf