Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Vidste du at Christian Eriksen startede med at spille fodbold som 3-årig, at fodboldklubben Manchester City har en af verdens bedste trænere og at en rumraket består af flere del som man kalder for trin. For 6-8-årige

Beskrivelse

Her er tre nye titler i serien "Første fakta" som er letlæselige fagbøger, der behandler emner som sport, teknik, dyr og historie for begynderlæsere. Hvert opslag i bogen har en kort tekst på den ene side og et stort billede på den anden. I bogen "Christian Eriksen" kan man læse om en af Danmarks bedste fodboldspillere, som privat er en stille og rolig ung mand. I "Manchester City" kan man læse om klubbens historie, om hvordan den er gået fra af være en klub uden store sejre, til at vinde det engelske mesterskab fire gange. I bogen "Rumraket" kan man læse om, hvordan en raket virker, og hvad man bruger rumraketter til. De bruges fx til at sende satellitter ud i rummet. Bøgerne har lix 10-11

Vurdering

Det er tre gode og letlæste fagbøger for begynderlæsere. Bøgerne er overskueligt opbygget uden for mange tekstbokse. Teksten er skrevet i korte letlæselige sætninger. Billederne understøtter teksten, og er med til at underbygge de faglige faktaoplysninger

Andre bøger om samme emne

Der findes flere gode bøger i samme serie, fx Zlatan og Rumstation