Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Kort om bogen

Digte, også kaldet figurdigte, som leger med det grafiske og typografiske udtryk, og hvor bogens sætninger og ord er sat finurligt op. For læsere af moderne lyrik, som bl.a. kan lide at læse anderledes digtsamlinger, hvor indhold spiller sammen med det grafiske udtryk

Beskrivelse

På bagsiden står skrevet: "I tusinder af år har sproget stillet op til alle mulige og umulige tekster. I denne bog får sproget endelig lov selv at komme til orde", hvilket sker i form af såkaldte figurdigte, hvor den visuelle eller grafiske opstilling af digtet eller ordene har stor betydning. Bogen udstiller ord og sætninger på en ny og anderledes måde, hvor ord kan være spejlvendt, stå på hovedet eller væve sig ud og ind mellem hinanden. Forfatter Thomas Kirk (f. 1984), som har haft nogle af sine figurdigte i det litterære magasin Hvedekorn, debuterer i bogform med nærværende digtsamling

Vurdering

Spændende og flot gennemført udgivelse, hvor digte og det visuelle udtryk går fint hånd i hånd. En nyfortolkning af genren "konkretisme" eller "konkret poesi", især kendt fra 1960'erne. En bog man skal have i hånden og kigge i

Andre bøger om samme emne

Vi skal tilbage i tiden for at finde figurdigte, også kaldet konkretisme, bl.a. hos legendariske digtere som Inger Christensen, Vagn Steen, Per Højholt samt Hans-Jørgen Nielsen