Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Kreativ bog med 100 idéer til at lave sjove og flotte ting af fx æggebakker, tomme toiletpapirruller og paptallerkner. Til børn fra 4 år med hjælp fra voksne, mens ældre børn selv kan lave tingene. Vil egne sig både til hjemmet og i institutioner

Beskrivelse

Hobbybog med 100 kreative idéer, man kan lave ud af genbrugsting. Bogen er inddelt i fem kategorier: Papæsker, paptallerkner, papruller, natur-håndværk og æggebakker. I indholdsfortegnelsen kan man se, hvad der vil godt at finde frem som basisudstyr. Af papæsker kan man fx lave en giraf og en sparebøsse, og af paptallerkner kan man fx lave en stegosaurus og en gøende hånddukke-hund. Ved hjælp af papruller kan man fx lave en totempæl og kinesiske lanterner, og af ting, man finder i naturen, kan man fx kreere en løvemaske og kaktusser. Æggebakker kan fx bruges til at lave armbånd og en blyantholder-larve. Hver idé har en trin-for-trin-vejledning med både tekst og billeder. I en boks står, hvad man skal bruge, til hver idé. Fiona Hayes har bl.a. også lavet 51 ting, du kan lave af toiletruller

Vurdering

En inspirerende hobbybog, som er let at gå til med fine vejledninger og en god oversigt over, hvad der skal bruges af remedier. Idéerne er kreative og sjove at lave for både børn og voksne. Her er til mange timers underholdning, uden at hver idé tager særlig lang tid at lave

Andre bøger om samme emne

Bøger, der minder om denne, er fx Sjov med paptallerkener og Weekend