Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

Tobias tager sin nye hat med i skole. Men hans lærer tager den fra ham, for man må ikke have hat på i skolen. Det vil Max Kanin ikke finde sig i, og nu sker der ting og sager på skolen. For de 7-8-årige

Beskrivelse

Tre titler om kaninen Max. I den første bog "Max Kanin - en magisk hat" møder vi Max. Max bor nede i en hat. Desværre er hatten gået i stykker, så Max kan ikke komme ud af den. Heldigvis finder Tobias hatten og tager den med hjem. Tobias hjælper Max ud af hatten og Tobias' far reparerer hatten. Herefter bliver de to gode venner. I den anden bog "Max Kanin - en sjov dag" tager Tobias hatten på i skole. Da hans lærere tager hatten fra ham, bliver Max sur. Han tryller sig usynlig og begynder at spise alt maden på lærerværelset. I den tredje bog "Max Kanin - et vildt eventyr" tager de to venner ud på en flyvetur i hatten. Desværre flyver de ind i en fugl og styrter ned. Fuglen kommer til skade, og hatten kan ikke flyve mere, fordi batteriet er faldet ud. Hvordan kommer Max og Tobias hjem? Og hvem vil hjælpe dem? Bøgerne har lix 9, lettal 17

Vurdering

Det er tre sjove og underholdende bøger, hvor de magiske elementer spiller godt sammen med hverdagssituationer. Illustrationerne er humoristiske og underbygger både tekst og stemningen i bøgerne

Andre bøger om samme emne

Bøgerne kan minde lidt om "Den lille heks", fx Den lille heks og tårnets tag, eller en anden sjov bog Luna ser en vild bog