Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Langkilde

Kort om bogen

Samling af avisstriber med Ian Flemings historier om Agent 007, James Bond. Tegneserie for voksne læsere af klassiske avisserier

Beskrivelse

Indeholder 11 historier med James Bond, oprindeligt bragt med en stribe om dagen i den engelske avis Daily Express, fra 1958 og frem og udgivet som serieblad i Danmark fra 1965. Adapteret fra Ian Flemings romaner, der også dannede grundlag for filmene. Bl.a. "Goldfinger", "Moonraker" og "Casino Royale"

Vurdering

Historiernes flow præges af udgivelsesformen, der med én stribe om dagen både skal afrunde dele af historien og samtidig skabe spænding til næste dag. Grundlæggende er der dog tale om spændende agenthistorier, der har bevist deres værd på den lange bane. Tegningerne er flot udført, med skarpe karakterer på detaljerede baggrunde og dygtig brug af skraveringer og skyggevirkninger

Andre bøger om samme emne

En anden klassisk avisserie i spændingsgenren, der er udgivet i væsentligt omfang på dansk, er Modesty Blaise, fx Modesty Blaise (Komplette samling). [Bind] 4, der er blandt seriens højdepunkter