Lektørudtalelse
Kort om bogen
Indiske Tishani Doshi digter om kvinder: Om vold mod kvinder og kvinder med lyst og begær. Til læsere af ny, udenlandsk feministisk poesi
Beskrivelse
Det er døden og fordærvelsens sted, som undersøges i disse digte. Ifølge digter-jeget er det digterens lod at afsøge disse uhyggelige egne "for sandhed", hvor det vrimler med ligene af mishandlede kvinder fra Calcuttas gader, vaginalt udskrab og læderede bryster: Det handler om at give stemme til kvinder, til de undertrykte, men også om kvinders begær og om at finde klumper af lykke i verdens skidt, som det hedder et sted. Et andet sted rapporteres der fra et venteværelse hos tandlægen: "Du burde virkelig ikke / læse de blade fulde af kvinder / med deres skrækindjagende bryster, fedet op / med silikone (...) Hvilket fucked-up / budskab er: Du kan blive din egen Barbie?"
Vurdering
Her er vrede, men også delikat, feminin skønhed. Digte både river ned og bygger op. Et sted er det fx den livgivende sol, som dekonstrueres: "Alt hvad du kan se er solen, orange og hel, / opstigende som en guillotine mod himlen. Nedenunder / et havs opkast -"
Andre bøger om samme emne
For flere udenlandske, samtidige digte om kvindeundertrykkelse, se fx canadiske (ligeledes indisk-fødte) Rupi Kaurs Mælk og honning, sydafrikanske Koleka Putumas Kollektivt hukommelsestab eller iranske Hoda Hadadis smerteligt smukke digte Jeg tænker på et hjem