Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Brevveksling mellem to kvinder om et kompliceret forhold til kroppen, men også livet generelt. Bogen vil kunne læses bredt af kvinder

Beskrivelse

Forfatterne Charlotte Strandgaard og Johanne Kirstine Fall parres sammen til at holde oplæg på Bogforum i 2017, fordi deres skrivestil minder om hinanden. På trods af lighed, er der mange uenigheder, aldersforskel og forskellige syn på livet. Efter Bogforum skriver de to kvinder breve til hinanden, startende med deres komplicerede forhold til kroppen. Det udvikler sig siden til diskussion og reflektion om meget mere, bl.a. faderskab, mænd og kærlighed. Vreden over alderdommens magt over kroppen tynger begge forfattere på hver sin måde: Charlotte, fordi hun allerede står midt i alderdommen, og Johanne, fordi hun frygter den

Vurdering

Vedkommende og reflekterende brevveksling mellem to kvinder fra forskellige generationer. Aldersforskellen bringer interessante diskussioner og synspunkter frem om livet

Andre bøger om samme emne

Om alderdommen findes den fine brevveksling Vi lever - vist? Indeværende bog har dog en mere alvorlig tone, og aldersforskellen mellem de to kvinder bidrager til yderst nuancerede vinkler på livet. Dialogen om kvindeliv kendes også fra fx Er der en voksen til stede?