Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om bogen

Niende bind i Louise Pennys "Armand Gamache"-serie. Kommissæren Armand Gamache har problemer på drabsafdelingen, da han kaldes ud til en forsvunden julegæst. Det viser sig dog, at der ikke er tale om en forsvinden, men et mystisk mord. For voksne læsere af udspekulerede krimier

Beskrivelse

Canadisk krimi i to spor om politikommissær Armand Gamache. Det ene spor er en mordgåde, hvor en ældre kvinde meldes savnet op til jul. Armand Gamache melder sig frivilligt til at tage sagen. Han tager den dog primært, da den kan udgøre et alibi for ham i en stor intern magtkamp mellem ham og en anden i politiets ledelse. Magtkampen har flere døde på samvittigheden og nærmer sig klimaks. De to spor væves ind i hinanden og Armands familiære og kollegiale forhold spiller en afgørende rolle

Vurdering

Forfatteren skriver i et elegant og smukt sprog, der drager. Det dobbelte plot og de utrolig mange implicerede er i perioder lidt uoverskueligt og rodet. Det fordrer, at man holder af det udspekulerede og detaljerede. Bogen kan ikke læses selvstændigt, da der indgår rigtig meget om den interne magtkamp på politistationen, som man ikke kan finde rundt i, hvis man ikke kender forhistorien

Andre bøger om samme emne

Læsere af denne bog, vil også holde af Andrew Taylors bøger fx: Blottet for bødlen. Det canadiske er meget fremtrædende, og det er det også i krimien Frosne sjæle