Nysgerrig og initiativrig børnekulturkoordinator

Mener du også, at kultur og kunst skal kunne mærkes, leves og opleves, og at medskabelse er et kæmpe aktiv? Og brænder du for at udvikle lokale fællesskaber og vedkommende kulturoplevelser for de 0-12 årige.

Om jobbet
På Vejle Bibliotekerne er vi optaget af at skabe vækst i menneskers liv og skabe de bedste forudsætninger for, at børn og unge får den chancelighed, der er kendetegnende for det danske samfund. Læselyst, early literacy, sprogstimulering, fortællinger, oplevelser, fællesskaber, digital dannelse og kreativitet er nogle af de forudsætninger, der giver en god start på livet, og som dermed danner rammen for det senere voksne liv. 

Dine opgaver

  • at sætte retning på børneområdet for både rum og mennesker
  • at koordinere aktiviteter for børn i alderen 0-12 år
  • at arbejde med formidling og aktiviteter i vores 5 huse med udgangspunkt i Vejle
  • at inspirere, udfordre og motivere
  • at sikre viden og forståelse af omverdenen og ikke mindst om vores brugere
  • at understøtte samarbejdet mellem kollegaer og sikre inddragelse af brugere og netværk om aktiviteter og indhold
  • at sparre med ledelsen om strategi og retning

Vi forventer, at du

  • har erfaring fra biblioteksverdenen eller andre relevante kulturinstitutioner
  • har indgående viden om børnekulturelle og litterære tendenser - herunder det moderne børneliv og børns medievaner
  • er nysgerrig, opsøgende og netværksskabende
  • er udadvendt og har en humoristisk tilgang til hverdagen
  • kan arbejde projektorienteret og har procesforståelse
  • kan sætte dig selv i scene i og udenfor biblioteksrummet og på digitale plat-forme
  • er ambitiøs og virkelig ”vil noget” med Vejle Bibliotekerne

Du vil komme til at spille tæt sammen med ledergruppen i Vejle Bibliotekerne, så vi forventer, at du kan tænke strategisk og forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret hverdag. Du vil som udgangspunkt sidde i Udviklingsafdelingen, men skal indgå i et tæt samarbejde med vores dygtige børneformidlerne i de andre afdelinger, og selvfølgelig kulturinstitutionerne i kommunen, samt andre relevante samarbejds-partnere.

Vi tilbyder
En arbejdshverdag, hvor der er fart på, højt til loftet, og hvor vi kan grine sammen, men også kan være enige om at være uenige. En god mulighed for arbejde på både lokalt, regionalt og nationalt niveau, en fleksibel arbejdsplads med plads til initiativ, en organisation med mange forskellige fagligheder og kompetencer, og så får du god mulighed for både personlig og faglig udvikling.

Ansættelsesvilkår
Jobbet er på 37 timer med tiltrædelse 1. februar 2021 eller snarest derefter. Ansættelsesvilkår aftales sammen med den relevante forhandlende organisation.

Du skal regne med 1-2 publikumsvagter til kl. 18 i børnebiblioteket og weekendarbejde hver 4. uge.

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen. Vi indhenter børneattest ved alle ansættelser.

Om os
Vejle Bibliotekerne er et af seks centralbiblioteker i Danmark. Vi er ca. 75 ansatte med forskellig faglig baggrund, som varetager vidt forskellige opgaver. På årsbasis byder vi mere end 500.000 mennesker velkommen i vores fem matrikler, der ligger i Børkop, Egtved, Give, Jelling, Vejle og i vores biblioteksbus, der kører Vejle Kom-mune tynd næsten hver uge. Vejle Bibliotekerne hører hjemme i Kultur- & Sund-hedsforvaltningen, hvor vi bl.a. bor sammen med museer, musikteater, musikskole, forebyggelse, Borgerservice og Stadsarkiv. Du kan læse meget mere om os her på hjemmesiden og på Centralbibliotek.dk.

Hvis du vil vide mere  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder for Udvikling Michael Skjærris på 24 97 15 34 eller leder for Lokalsamfund og Fællesskaber Anne Birgitte Hundahl på 40 42 87 88. Bemærk! SMS-henvendelser vedr. jobbet vil ikke blive besvaret.

Ansøgning?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer senest 7. janaur 2021. Samtaler forventes afholdt den 15. januar; en evt. 2. samtale den 19. januar.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online. Gå ind på Vejle Kommunes hjemmeside og klik på ”SEND ANSØGNING”. 

Vejle Bibliotekerne opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.