Beboere i Roberthus

Ud over biblioteket kan du i kulturhuset Roberthus også finde Egtved Lokalhistoriske Arkiv, Robert Jacobsens Venner, Roberthus Kreative Værksteder og Roberthus Udviklingspark.

Egtved Lokalhistoriske Arkiv

Egtved Lokalhistoriske Arkiv indsamler og opbevarer materiale fra Egtved og Jerlev sogne.

I arkivets læsestuen er der adgang til kirkebøger for Jerlev, Ødsted og Egtved sogne frem til 1891 samt folketællinger frem til 1901.

Arkivet har Vejle Amts Årbøger samt diverse lokalhistoriske tidsskrifter og opslagsværker. Der er mulighed for at søge på personer, der har boet i Egtved sogn.

I arkivet findes omkring 2.000 billeder, mange hyldemeter dokumenter, protokoller, regnskaber, matrikelkort samt båndoptagelser. Der er også mulighed for at læse ældre numre af Egtved Posten.

Kontakt Vejle stadsarkiv på telefon: 76 81 20 00, hvis du har spørgsmål eller gerne vil besøge Lokalhistorisk Arkiv.

Robert Jacobsens Venner

Foreningen Robert Jacobsens Venner blev dannet for at formidle historien om Robert Jacobsen og for at udbrede kendskabet til hans liv og værker.

Foreningen har til huse i Roberthus, hvor den vil forsøge at samle de værker, der allerede findes i og omkring Egtved - og at levendegøre den del af Robert Jacobsens liv, der har udgangspunkt i Tågelund ved Egtved og blandt Egtveds borgere.

Hvis du vil støtte arbejdet med at videreformidle Robert Jacobsens kunstneriske virke, så bliv medlem af Robert Jacobsens Venner. Det kan ske ved henvendelse til foreningens formand, Ingeborg Matthesen på telefon, 51 94 13 25, eller e-mail, ingeborg.matthesen@gmail.com.

Du er også velkommen til at kontakte Ingeborg Matthesen, hvis du har et minde, en oplevelse, en anekdote eller andet om Robert Jacobsen, som du gerne vil dele og bevare for eftertiden.

Roberthus Kreative Værksteder

Foreningen Roberthus Kreative Værksteder har til formål at dyrke og styrke interessen for kunst og kunsthåndværk og at inspirere hinanden gennem arbejde i fælles værksted.

Foreningen har til huse i Roberthus, hvor vi har fået tildelt nogle lækre lokaler, og hvor vi har skabt et levende og inspirerende fællesskab, der giver næring til fantasien og mod og lyst til at udtrykke os skabende.

Der er ingen undervisning. Der er tale om værkstedslokaler, hvor man kan udfolde sine kunstneriske interesser. P.t. arbejdes der med malekunst (akryl, olie og akvarel), med keramik (der forefindes keramikovn og drejeskive) og med mosaik. Desuden findes der en vævestue.

Man inspirerer hinanden, og så er der masser af hygge.

Hvis du har en lille "kunstner" i maven og kunne tænke dig at blive medlem, kan du henvende dig til foreningens formand Ingeborg Matthesen på telefon, 51 94 13 25 eller e-mail, ingeborg.matthesen@gmail.com.

Roberthus Udviklingspark

Roberthus Udviklingspark Egtved er et professionelt virksomhedsfællesskab i regi af Vejle Kommune for iværksættere og små virksomheder, der ønsker at drive virksomhed i et dynamisk fællesskab med andre virksomheder fra området.

Læs mere om Roberthus Udviklingspark på Slagteriet Vejles hjemmeside.

Kontakt centerleder Per Hein på telefon, 51 19 69 07, eller mail, pehei@vejle.dk

Roberthus Brugerråd

Vil du vide mere om Roberthus og dets beboere er du velkommen til at kontakte Roberthus Brugerråd:

Formand Lisa Buhl
Egtved Holt 16
6040  Egtved
Telefon: 40460379, e-mail: indretning@lisabuhldk