Læsekredsenes historie

27 maj 2011 af Else Zakarias
Vejle har en lang tradition for læsekredse.

Læsekredsenes historie i Vejle går 50 år tilbage, hvor Harald Jørgensen, senere leder af Kulturhøjskolen, oprettede læsekredse i FOF.

Harald Jørgensen var inspireret af Bodil og Hal Koch fra et ophold på Krogerup Højskole. Bodil Koch havde oprettet læsekredse i besættelsestiden. Folkevirke udgav i 1950 "Hvad vil de os?" en tekstsamling med uddrag af danske forfatteres værker, som var egnede til folk, der ikke læste så godt, men som i en læsekreds kunne forbedre deres læsekundskaber.

Harald Jørgensen deltog i et kursus i studiekredsteknik med prominente undervisere som Hakon Stangerup, Poul Møller og Flemming Hvidberg. Harald Jørgensen var således godt rustet til at begynde den læsekredstradition FOF har haft i nu 50 år.

I Harald Jørgensens studiekredse læste man især de samtidige danske forfattere: Knud Sønderby, Martin A. Hansen, Erik Ålbæk Jensen, Ole Wivel, H.C. Branner og Lech Fischer.

Senere blev Meta Hareskov ordstyrer i læsekredsene. Der var 2 hold om året. I 1984 overtog Grete Jørgensen arbejdet med læsekredsene og hun har idag 3 hold pr. sæson i Vejle og 3 hold i Fredericia.

 

Læsekredsenes historie på Vejle Bibliotek

Hvad er en studiekreds/læsekreds?
Kært barn har mange navne: studiekreds, læsekreds, læseklub, samlæsning...

På biblioteket bruger vi i dag ordet læsekreds om en gruppe mennesker, der læser den samme bog (primært skønlitteratur) og derefter mødes for at diskutere bogen.

Førhen dækkede ordet læsekreds over en betalings-service, som boghandlerne udbød. De havde en række nyere bøger, som cirkulerede mellem abonnenterne. Men til forskel fra nutidens læsekredse, mødtes man ikke med de andre deltagere i læsekredsen.

Vi har gravet lidt i Vejle Biblioteks historie for at finde oplysninger om læsekredsenes oprindelse.

Der optræder studiekredse i bibliotekets årsberetninger fra 1923-1946. Men dengang var en studiekreds mere det vi i dag forstår ved aftenskole.

Det var mere faglige emner, som blev taget op i datidens studiekredse: Tysk, Esperanto, men også emner som Afholdssagen, Arbejdsretten, Arvelighed, Beskatning, Retsstaten, Mundaflæsning, Øjet, Aandsvidenskab og kun nogle få år optræder emner som Dansk Litteratur, Danmarks forfattere, Nyere Litteratur.