Dekorativt billede

Om dette arrangement

Tid
10:00
Pris
100 kr.
Målgruppe
For voksne
Natur, sport og fritid

Hold hjernen frisk i Jelling

Mandag 24. april
Vejle Bibliotekerne tilbyder endnu en omgang "Hold Hjernen Frisk" – denne gang med udgangspunkt i Jelling. "Hold hjernen frisk" er et forløb over seks gange, hvor du kommer til at stifte bekendtskab med litteratur, kunst, musik, dans og træning i naturen.

I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. Men hvordan holder vi vores hjerne frisk så længe som muligt? Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer.

Kurset henvender sig til raske og rørige seniorer der er fyldt 60 år. Det koster 100 kr. for alle seks gange og foregår mandage kl. 10-12.30 i Byens Hus, Jelling, fra den 17. april til og med den 22. maj.

Medbring selv kaffe/te og en lille madpakke til pausen. Klæd dig på efter vejret, da en del af aktiviteterne foregår udendørs.

Tilmeld dig ved at klikke på knappen "Bestil billet(ter)".
Vær opmærksom på, at du tilmelder dig hele forløbet.

 

Program for "Hold hjernen frisk"

Mandag den 17. april: Litteratur 

Vi får et oplæg om litteraturens betydning for vores mentale helbred og oplever guidet fælleslæsning. Guidet fælleslæsning er oplæsning af en novelle + et digt. Undervejs i oplæsningen er der pauser, hvor vi taler om det vi har hørt, det der undrer os og det som teksten minder os om. Når vi taler om litteraturen, er der ikke noget rigtigt eller forkert svar.

V/ Else Zakarias, Lene Henriksen og Lisbeth Roed, bibliotekarer ved Vejle Bibliotekerne. Vi mødes i Byens Hus kl. 10.

Mandag den 24. april: Litteratur

Deltagerne fortæller hver især om en bog der har betydet noget for dem. Det kan både være ungdommens bedste historie eller den roman der er læst igen og igen. Derefter hører vi en kort novelle som guidet fælleslæsning.

V/ Else Zakarias, Lene Henriksen og Lisbeth Roed, bibliotekarer ved Vejle Bibliotekerne
Vi mødes i Byens Hus kl. 10

Mandag den 1. maj: Træning i naturen

Vi skal lave aktive og sanselige øvelser, og opleve hvordan naturen påvirker hjernens forskellige centre, vores stemningsleje, motivation samt hukommelse mm. Øvelserne tager udgangspunkt i balance, leg, relationer, kraft, puls og sanser. Aktiviteterne kommer til at foregå i skov og bakket terræn og vil være en tur på ca. 5 km.

V/ Linn Trentel Busch, fysioterapeut og instruktør ved DGI. Vi mødes ved kiosken ved Fårup Sø kl. 10. Ønsker du samkørsel mødes vi ved Byens Hus kl. 9.45.

Mandag den 8. maj: Rytmer holder hjernen frisk

Musikformidler Christian Møller Nygaard vil føre os ind i musikkens verden, når vi skal forholde til, om der kan findes musik i hverdagens lyde og rytmer. Gennem et oplæg om rytmik i musikhistorien, vil han fortælle os om forskellige tilgange til rytmik fra Bach til Billie Eilish. Vi skal træne hjernen og grine sammen, når Christian vil lære os bodypercussion beatet ”Rytmer holder hjernen frisk”, som han har skrevet til anledningen.

V/Christian Møller Nygaard, som er uddannet klassisk guitarist og ansat ved Vejle Bibliotekerne og Vejle Musik- og Kulturskole.
Vi mødes i Byens Hus kl. 10

Mandag den 15. maj: Kunst

Vi får et blik bagom guldalderens polerede malerier. Med fokus på kunstnernes skitser og optegnelser af den verden de mødte på deres dannelsesrejser, vil vi skubbe glansbilledet til side og blive klogere på, hvordan Danmark og Europa tog sig ud i begyndelsen af 1800-tallet. Netop det at skitsere giver frihed til at udtrykke sig frit, hurtigt og upoleret. Det bliver en del af dagens dannelsesrejse.

V/ Ulrik Eskekilde Nissen, som er uddannet kunsthistoriker og er formidler ved Vejle Bibliotekerne.
Vi mødes i Byens Hus kl. 10

Mandag den 22. maj: Dans, dans, dans

Dans er godt for både krop og hjerne. Når vi danser, træner vi vores balanceevne og vi styrker vores muskler og leddenes bevægelighed. Vi styrker vores rytmik og musikalitet og vores hukommelse stimuleres, når vi skal indøve trin til musik og huske dem igen. Hjernefrisk dans er ikke pardans og kræver ingen særlig fysiske forudsætninger for at deltage. Det anbefales dog, at du er omklædt til tøj du kan bevæge dig i.

V/ Laura Nyhus Kirk, uddannet danseinstruktør og koreograf og er børnekulturkoordinator ved Vejle Bibliotekerne.
Vi mødes i UCL's idrætshal

Spørgsmål til Hold hjernen frisk? Kontakt: