Så kom den – Højskolesangbogens 19. udgave. Længe ventet også med en lunte længere end ellers, da man jo har holdt gryden i kog i hen ved halvandet års tid ved at udbede sig nye skrevne sange til denne nye udgave. Det kan man jo mene om, hvad man vil. Men lidt bagvendt er det nu, da Højskolesangbogen – nærmest kanonisk i sin karakter – først og fremmest er et udtryk for hvad der allerede synges og slides på af sange rundt om kaffebordene, bålene, ved friluftsmøder og på højskoler. Der findes jo andre udmærkede samlinger af sange – som Wilhelm Hansens glimrende sangbøger, hvor sangene kan prøves af.
