Vejle Bibliotek

Adresse

Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle
Danmark

Telefon
76 81 32 00
Vejle Bibliotek set fra haven med blomstrende kirsebærtræer.

Om cirka to år står et nyt bibliotek og kulturhus klar på Willy Sørensens Plads. Inden da flytter det nuværende bibliotek i midlertidige lokaler i Farveriet ved Spinderihallerne og på 1. sal i Bryggen, mens der bliver magasiner og fjernager i Vinding.

Det nuværende bibliotek har sidste åbningsdag fredag den 1. november, hvorefter flytningen af voksenbiblioteket til de nye lokaler i Farveriet går i gang.

Planen er, at 'Vejle Bibliotek - Farveriet' ved Spinderihallerne slår dørene op torsdag den 21. november.

 

Flyttelukning, aflevering og reserveringer

I flytteperioden fra den 1. til den 21. november holder det "gamle" bibliotek på Willy Sørensens Plads flyttelukket, og er kun delvist åbent for aflevering samt afhentning af reserveringer. Du vil ikke have adgang til at gå på opdagelse i blandt bøgerne, låne lokaler, benytte pc og print mm.

Du kan aflevere og hente reserveringer på hverdagene i uge 45 (4.-8. november ) og hverdage i uge 46 (11.-15. november) fra kl. 10-18. 

Du kan også benytte vores tilbud i Bryggen eller på Nørremarken til at hente reserveringer, låne og aflevere.