Anne Sofie Hammer fotograferet af Lea Meilandt
Anne Sofie Hammer fotograferet af Lea Meilandt

Om dette arrangement

Tid
15:30 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Natur, sport og fritid

Naturbingo, bål og Villads fra Valby

Mandag 5. september
Kan man spise brændenælder uden at brænde tungen? Og hvad er Danmarks farligste dyr? Det kan du måske finde ud af, når vi i Naturens Uge byder på snobrødsbagning, naturbingo og højtlæsning med Anne Sofie Hammer i bibliotekshaven.

Uge 36 står i naturens tegn, når der er Naturens Uge i hele landet. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet indleder vi naturens uge med et hyggeligt bålarrangement for hele familien. Der vil være snobrødsbagning, og forfatter Anne Sofie Hammer læser højt fra sin bog ”Villads fra Valby - ud i naturen”. I får også mulighed for at gå på opdagelse med en naturbingoplade, og se om I kan finde insekter og blomster.

Du kender sikkert Anne Sofie Hammers populære højtlæsningsserie ”Villads fra Valby”. Den allernyeste Villadsbog handler om naturen. ”Villads fra Valby - ud i naturen” indeholder otte små sjove historier om den frække og elskelige Villads fra Valby. Villads er på tur i skoven med sine venner, og han bliver klogere på bål, dyr og planter. Bogen er til højtlæsning for børn fra ca. 5 år.

Program:

  • 15.30: Snobrødsbagning og Naturbingo
    Bålfadende er tændt og snobrødsdejen er klar. Du kan gå på jagt i haven efter insekter og planter.
  • 16,30: Velkomst 
    Vejle Bibliotekerne og Danmarks Naturfredningsforening/Friluftsrådet byder velkommen
  • 16.35-17.30: Oplæsning
    Anne Sofie læser højt et kvarters tid, hvorefter der er tid til spørgsmål og samtale med forfatteren og mulighed for at vinde en Villads-bog.
  • 17.30-18.00: Afrunding
    Der er mulighed for at købe en bog og få den signeret.

Gratis entré
Husk at booke en billet - både til børn og voksne.

Læs mere om naturens uge på www.naturensuge.dk.

Materialer