Er det nu, at man skal være bange?

Med baggrund i krigen i Ukraine blev der i begyndelsen af januar sat ord på en af de alvorligste trusler mod den svenske befolkning af forsvarschef Micael Bydén: Sverige skulle være forberedt på krig. En udtalelse, der blev fulgt op af Sveriges minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, med ordene "Hvem er du, hvis krigen kommer?"
Det gav bølger af hamstring af daglige fornødenheder hinsidan - og forsvarminister Troels Lund Poulsen måtte berolige danskerne med, at det var et "dramatisk udsagn", og at der ikke umiddelbart var nogen trussel mod Danmark. 

Senere er tonen herhjemme blevet noget mere skærpet. Bl.a. har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt, at vi også i Danmark skal tage truslen meget alvorlig, ikke alene med hensyn til militære trusler, men måske i endnu højere grad trusler mod vores civile infrastruktur, vores elkabler og vores digitale løsninger.
Aktuelt kunne beredskabschef Jacob Vagn Hansen i TV2-nyhederne søndag den 25. februar fortælle, at Danske Beredskaber ikke er i stand til at beskytte Danmark mod hackerangreb mod forsyningen af el, vand, varme, internet eller mad.

Med de sociale medier som pejlemærker kan man konstatere, at der er meget divergerende holdninger til, hvorvidt man forholder sig til en trussel mod sikkerheden i Danmark.
Der er dem, der mener, at en katastrofe er umiddelbart forestående, og at man skal forsøge at sikre sig på alle tænkelige måder, mens andre nærmest er opgivende, og andre igen mener, at der er tale om et udtryk for politisering og / eller warmongering. For nogle giver forberedelser til katastrofer mindelser om de Rambo-agtige preppere i Arizonas og Nevadas ørkener, der tungt bevæbnede er klar til at forsvare deres konservesdåser - for andre giver det bare et ønske om at sikre sig, at der er batterier i en lommelygte i tilfælde af strømsvigt.

Der er så også dem, der forbereder sig lidt mere:
Avisen.dk, den 23. februar: Danskerne køber i stort omfang overlevelsesudstyr på DBA (Den Blå Avis) lige nu. Det viser nye tal fra Genbrugsportalen. Sjældent har generatorer, Trangia sæts samt vand- og benzindunke været i så høj kurs som nu.

Pjecer og bøger med praktisk information

Der har ikke været en officiel, statslig pjece med information om, hvordan befolkningen skal forholde sig i en krisesituation siden ‘Hvis krigen kommer‘, der i 1962 blev husstandsomdelt med baggrund i atomtruslen under Cuba-krisen.
Men den private forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed udsendte i januar pjecen 'Hvad nu hvis?', der giver praktiske råd "hvis en uventet og kritisk situation opstår." F.eks. i "pandemier (som eksempelvis Covid 19), ekstremt vejr, terror, cyberangreb, kriser og krig."
Folk & Sikkerheds pjece har hentet inspiration i den svenske pjece 'Om krisen eller kriget kommer', der blev udgivet af Myndigheten för samhällsskydd och beredskap i 2018.

Læs pjecerne her og se bøgerne om emnet nederst.