Overblik over en uoverskuelig underverden

Vores natur udfolder sig i al sin pragt udenfor bibliotekets mure, men svampeverdenen kan være mikroskopisk og udfolder sig også under jorden, så bogens verden kan åbne for naturens. Ugeavisen Vejle Weekend har anbefalet ”Nordeuropas svampe”, en farverig og eneståede kortlægning af vor svampevariation. 

”Nordeuropas svampe” tilbyder med sine 1.717 sider det hidtil mest omfattende europæiske værk om svampe for den brede offentlighed, svampekendere og såmænd forskere. Alle kan få noget ud af de to bind, som præsenterer over 2.800 svampearter med over 10.000 billeder og beskrivelser af de enkelte arter inklusive forvekslingsmuligheder. Puha, det er helt uoverskueligt ud, og værket vejer over fem kilo, så det ryger ikke i svampekurven på skovturen.

Men ”Nordeuropas svampe” åbenbarer naturens forunderlige og ubegrænsede variation på en for en lægmand overskuelig og indbydende måde med skemaer, familieopdelinger, tegninger og masser af billeder, der udfolder sig som psykedeliske malerier. Billeder fortæller bedre end mange ord. Her er former og farver, de færreste kan forestille sig – og de er lige ude i naturen, hvis vi lærer at lede efter dem. Kæmpestøvbold med hat på op til 70 centimeter skal vi nok få øje på. Andre svampe måles i mikrometer, og en stor del af svamperiget udfolder sit liv i skjul under jorden.

Moskølle er ”tilsyneladende meget sjælden”; imidlertid noterer forfatterne, ”men nok også en del overset” – ja, den spinkle, seje hvide moskølle er blot en kvart millimeter høj. Former og farver fortsættes i mange fantasifulde, men logiske navne. Som stærkt kulørte skulpturer kigger svampene frem overalt i det vægtige værk med navne som dunet fnugfod, sukkerhat, orange huesvamp eller klumpfod.

Vi skal opleve og nyde den mere; den gavmilde natur, som giver os dette væld af svampe. Lige til at gå ud at plukke og gå hjem at nyde – synet af eller smagen af.

Det er et standardråd, at man skal samle svampe med nogen, der kender de danske svampe. Og at man skal holde sig fra dem, man ikke er sikker på. De behøver ikke at være giftige. De kan give dårlig mave eller bare smage grimt og spolere en god fyldig svampestuvning. Tag dem med hjem og kig i pragtværket, som lever om til sin titel; her er svampene – alle sammen – udførligt præsenteret og forsynet med et par små indbydende grønne prikker, hvis det er en ”fremragende spisesvamp”. Og et par ildevarslende advarselsrøde kors, hvis man skal holde svampen langt fra køkkenet.

Års forskning og tusindvis af timers kortlægning, tegning, fotografering og skrivning er koncentreret i det definitive værk om svampene på vore breddegrader og deres helt specielle verden af farver, dufte og biotoper. Tilmed serveret i et ligefremt og engageret sprog, selv om det af pladshensyn er kort og nøgternt. ”Meget sjælden og har gennem tiden været rodet sammen med djævle-rørhat,” lyder det om rødgul rørhat, som vi kan møde her i sensommeren. Og bør lade stå. Selv om de orange rørmundinger og den blegrosa hat ser tillokkende ud, er det en stor giftrørhat.

Kender alle svampe

Engang mødte jeg tilfældigt en lokal naturvejleder, som var på svampejagt midt inde i byen. I industrikvarterets hemmelig kroge voksede et velsmagende bidrag til aftensmaden. Han betroede, at han havde lært svampeplukningens kunst af sin mor, der kendte samtlige svampe: almindelig kantarel, spiselig rørhat eller Karl Johan, almindelig østershat og ”resten”. Hun var fortrolig med sine tre foretrukne almindelige spisesvampe – og holdt sig så fra resten. Det sikre råd.

Men selv om vi måske springer ”resten” over på natur- og svampeturen, så er de i bogen. Nyd billederne og fortællingerne og studér svampefamiliernes slægtstræ, deres synlige liv og deres uoverskuelige, fascinerende underverden. Svampeverdenen er fantastisk – ligesom det er fantastisk, at entusiastiske svampekenderne med støtte af naturvenlige fondsmidler får skabt sådant et pragtværk til os alle.

Nordeuropa svampe
Nordeuropa svampe
23.09.20