Lillian fra Haraldsgade
Lillian Jacobsen blev født i Haraldsgade, Vejle, i 1945. Hun flyttede til København som 16årig, hun arbejdede som rengøringsassistent, mens hun tog mellemskoleeksamen på aftenskole. Hun blev indlagt på den lukkede afdeling før hun fyldte tyve. Hun fik diagnosen paranoid skizofreni.
Hun skrev om indlæggelsen i sin debut fra 1978: Drømmeflygtningen, som blev udgivet på forlaget Kvindetryk, et nyt selvudgiverforlag for kvinder. Helt i tidens ånd.
Temaet for hendes første udgivelse er også helt i tidens ånd: hvem er egentlig de "gale", er det så underligt at man må "flygte" ind i drømmene som forsvar mod omverdenens brutalitet, er det underligt, at man bliver paranoid? Og er indlæggelsen egentlig et forsøg på at få de psykisk syge til at rette ind og tilpasse sig? På sindssygehospitalet møder hun Asbjørn (en anden indlagt), som hun bliver forelsket i. Han overtager tekstens fokus fra de andre indlagte. De får senere de børn, som blev hendes vej tilbage til "virkeligheden", fortæller hun i et lille efterskrift.
Hvilken debut! Det er ikke det letteste værk at læse, men hermed en stor opfordring til at gøre det alligevel og få et lille indblik i "livet" på en lukket afdeling og komme med ind i et psykisk sårbart sind. Og læs den for det fantastiske og originale sprog!
Debuten blev fulgt op af novellesamlingen "Shit manner" i 1983. Novellerne er syrede og humoristiske, for eksempel møder vi en alkoholiseret kat! Vi møder flere kvinder på Vesterbro, i novellerne kaldet Westsump. Forfatterens baggrund skinner igennem og flere ting virker selvbiografiske: en ussel barndom i samfundets bund, hvor der herskede arbejdsløshed, fornedrelse, urimelighed. Vi støder også her på diagnosen paranoid skizofreni. Og vi møder kvinder, der helt bliver opslugt af mænd og danner uheldige relationer. Men vi møder også en ung kvinde med litterære ambitioner - på trods. Desværre blev det ikke til mere end disse to bøger, men hun opnåede dog at få tildelt støtte og anerkendelse fra bl.a. Statens Kunstfond.
Forlaget Gladiator har fået øje på Lillian Jacobsen og genudgav i 2018 "Drømmeflygtningen". Vælg gerne denne udgave, når du skal læse bogen, da den har et rigtig fint efterord, som er en god hjælp til teksten. I efterordet til den lille roman skriver Sigrídur Larsen:
"..noget helt og originalt andet, en genrehybrid...på sine helt egne præmisser. Vidunderlig upoleret, uredigeret. Et vildt og råt talent, der folder sig ud, og måske er det derfor det fungerer så godt..så insisterende i sit særpræg og sin originalitet".
Det kan godt ærgre bibliotekaren, at det ikke blev til mere end 2 bøger fra denne sprogkunstner fra Vestbyen. Hvad kunne det dog ikke være blevet til?