Stem nu: Bedste danske bog i 20 år
Mange læsere har let ved at sætte ord på gode bøger, der har gjort et stort indtryk. Men det er ikke let af afgøre, hvilken én – og kun én – der har været den allerstørste læseoplevelse. Vi har alligevel udfordret læserne til at pege på dén nyere danske bog, de vil betegne som den bedste.
Vi takker alle, der har rusket op i læsehukommelsen og fremtryllet deres bedste læseoplevelse af en dansk bog. Hen over sommeren 2022 er en løbende strøm af indstillinger rullet ind i vores online stemmeboks. Nu har vi gjort op, hvilke fem, der har fået flest stemmer:
Læsernes fem favoritter:
Indtil vanvid, indtil døden af Kirsten Thorup
Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog af Naja Marie Aidt
Den, der lever stille af Leonora Christina Skov
Vi, de druknede af Carsten Jensen
Undtagelsen af Christian Jungersen
Her kan alle stemme på én af dem og være med til at afgøre, hvilken bog der bliver danskernes favorit fra de seneste 20 år. Når du stemmer, deltager du samtidig i lodtrækningen om 5 bogpakker med de shortlistede bøger. Sidste afstemningsdag er den 9. oktober 2022.
På Bogforum 2022 vil den bedste bog og forfatteren blive kåret og hyldet på Litteratursidens stand.