Til brugere med handicap: Hvordan bruger du dit lokale bibliotek?

Bibliotekerne skal være tilgængelige for alle. Derfor vil vi gerne vide mere om, hvordan mennesker med handicap bruger deres lokale bibliotek – og hvilke barrierer de oplever.

Hvis du har et handicap, kan du hjælpe os ved at svare på spørgsmålene i denne undersøgelse. Undersøgelsen skal bruges til at synliggøre, hvilke udfordringer mennesker med handicap oplever på deres lokale bibliotek. Samtidig er din besvarelse er med til at give input til, hvordan vi kan gøre biblioteket bedre for brugere med handicap.

Du svarer på undersøgelsen ved at følge dette link:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=WJAYY1C5S61P

Undersøgelsen er en del af det nationale projekt ’Det tilgængelige folkebibliotek’, som varetages af Gentofte Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Bibliotekerne med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med projektet er at skabe bedre tilgængelighed og gode biblioteksoplevelser for brugere med handicap ved at hjælpe bibliotekerne til at identificere lokale udfordringer og ændre dem.